Logopæd til PPR i Børn og Unge Rådgivningen


 

PPR Solrød søger logopæd med start 1. august 2023. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer.

PPR Solrød står over for en mindre reorganisering, og vi glæder os alle i den forbindelse meget til at tage godt imod vores nye logopædkollega!

Vi er en arbejdsplads, som er præget af tæt samarbejde, høj faglighed, engagement, højt til loftet og en god stemning.

PPR er en afdeling i Børn og Unge Rådgivningen og består af en leder, et konsultativt skoleteam, 8 psykologer, 5 logopæder, 4 PPR-konsulenter og 2 fysioterapeuter. PPR’s primære opgave er at rådgive og vejlede forældre, dagtilbud og skoler om trivsel, læring og udvikling for børn og unge i alderen 0-18 år. Vi brænder for at bidrage til at skabe reel positiv forandring for børn og unge i forhold til deres trivsel og udvikling og håber at høre fra dig, som har det på samme måde.

Du vil blive en del af en velfungerende og fagligt ambitiøs logopæd-faggruppe, hvoraf den ene har koordinerende funktioner. Vi har ud over vores almindelige logopædiske opgaver på skoler og i dagtilbud alle et subspeciale, så den specialiserede viden om fx høretab, stemmer, stammen og dyspraksi er på få hænder. Vi deler viden og udvikler vores praksis på jævnlige faggruppemøder, og vi henter sparring hos hinanden både på møderne og i hverdagen. Vi stræber efter ensrettede og evidensbaserede metoder og procedurer, og vi har i øjeblikket særligt fokus på vores indsatser for børn med DLD. Derudover lægger vi stor vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor vi bakker hinanden op i en travl hverdag.

Den specifikke opgavesammensætning foretages i forbindelse med ansættelsen, idet vi ønsker at finde det bedste match mellem kandidatens kompetencer, foretrukne arbejdsområder og relevante opgaver. Du vil sandsynligvis skulle samarbejde med både dagtilbud og skoleområde, og derudover kan der være mulighed for at fordybe sig i et speciale, som du brænder for.

Dine logopædfaglige opgaver:

  • Logopædisk undersøgelse og undervisning af børn sammen med deres forældre.
  • Rådgivning og vejledning af forældre, dagtilbudspersonale og lærere om børn med kommunikative og sproglige vanskeligheder.
  • I de kommende år arbejder vi på at styrke vores samarbejde med dagtilbud for at understøtte implementeringen af en Fælles styrket sprogindsats, og du vil være med i denne proces.
  • Tværfagligt samarbejde med kolleger fra PPR og andre faggrupper i Børn og Unge Rådgivningen (bl.a. støtte- og ressourcepædagoger, sundhedsplejersker og familierådgivere).

Vi ønsker, at du:

  • har en uddannelse som audiologopæd, logopæd eller tale-hørelærer.
  • har erfaring med eller interesse for PPR-området.
  • er tydelig i din kommunikation og har gode evner til at samarbejde med både børn, forældre, kolleger og de professionelle i praksisfeltet.
  • trives med at arbejde selvstændigt og selvtilrettelæggende i en travl og indholdsrig hverdag.
  • er systematisk i din tilgang til opgaveløsningen og er god til at skabe overblik.
  • er engageret og udviklingsorienteret, og gerne deler dine ideer og udfordringer med kolleger.

Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads i trivsel med gode og engagerede kolleger
  • et stærkt fagligt miljø med mange spændende udviklingstiltag og muligheder for kompetenceudvikling
  • et introforløb, hvor du følger dine kolleger de første uger og efterfølgende har mulighed for tæt faglig sparring.
  • fleksible arbejdsforhold, hvor du i vid udstrækning selv kan tilrettelægge arbejdsdagen og har mulighed for hjemmearbejdsdage.

I Solrød Kommune er vi sammen om at gøre en forskel for borgerne. Vi har som en mindre kommune et særdeles veludbygget og tæt tværfagligt samarbejde, som vi til stadighed har fokus på, og som vi også ser som vores særkende.

Løn og ansættelsesforhold:
Solrød Kommune indhenter straffe- og børneattester inden ansættelse.
Løn og ansættelse er omfattet af principperne om Ny løn og efter gældende overenskomst.

Stillingen er en fuldtidsstilling og til besættelse fra den 1. august 2023.
Der er mulighed for deltid ned til 32 timer.

Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte midlertidig PPR leder Sara Claces, tlf. 21225674 eller logopæd Lise Bjørn Poulsen på telefon 56182712

Ønsker du at vide mere om Solrød Kommune, kan du finde oplysninger på kommunens hjemmeside: www.solrod.dk

Ansøgningsfrist:
Din ansøgning skal være os i hænde senest den 11. juni 2023.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag d. 14. juni 2023 fra kl. 8.30.


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.


Frist:
11-06-2023, 16:59
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid
Varighed:
Fast
Afdeling:
Pædagogisk-psykologisk afdeling
Kontaktperson:
Sara Birch Claeces
Midlertidig PPR Leder
+4521225674
scl@solrod.dk

Ansættelsessamtaler:
Onsdag den 14. juni 2023
Jobkategori:
Undervisning, Børn og Unge


 

Posting Komentar

Lebih baru Lebih lama

Sponsored Ads

نموذج الاتصال